Hos TimeGruppen rådgiver vi med vilje

TimeGruppens slogan Rådgivere med Vilje er ikke tilfældigt valgt. Det har været vigtigt for os at indarbejde et slogan, som vi kan stå inde for og som hele tiden holder os til ilden.

Der findes et utal af historier om økonomiske rådgivere og om rådgivere i al almindelighed, og de er ikke alle lige positive.

’’Hvem finder på at slå sig ned som revisor af egen fri vilje?’’

’’Økonomiske rådgivere er knas tørre og humorforladte’’

’’Rådgivere er til for deres egen skyld’’

’’Er rådgivere ikke bare konsulenter, der skal tjene penge?’’

Vi vil gerne modbevise ovenstående overbevisninger.

Hos TimeGruppen Rådgiver vi med Vilje. Vi kan lide at rådgive og sætter en ære i at gøre en positiv forskel for vores kunder og samarbejdspartnere. For de fleste af os har ønsket om at arbejde som rådgiver stået højt på listen over spændende jobs, vi ville forfølge.

Når vi rådgiver, så gør vi det med vilje. Vi VIL noget sammen med og for vores kunder og samarbejds-partnere, og det skal de mærke hver eneste gang, vi har dialog med hinanden. TimeGruppens rådgivere er viljestærke og forfølger ihærdigt kundernes mål og ønsker.

Der er ikke sikkert, alle synes vi har humor – men vi ved, at vi har humør. Vi tror på, at smilet baner vejen for rigtig mange løsninger. Og vi tror på, at smilet skaber fællesskab internt i TimeGruppen og sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og leverandører.

Hos TimeGruppen er vi derfor ikke bare konsulenter, som ofte skifter kunder. Vi stræber efter langvarige kundeforhold i medgang og modgang, og vi tror, at vi er lykkedes, fordi vi rådgiver i stedet for at give råd.

Vi glæder os til at blive testet.